BASE Erhverv as - Velkommen
BASE Erhverv as - Mød os
BASE Erhverv Øst as - Mød os
Referencer
Aktuelt
Vi garanterer
Projekt Portal
Information
Partnere
Jobs
Elektronisk fakturering
Elektronisk fakturering - Øst
BASE Erhverv as
Erhvervsbyvej 11, 2.
8700 Horsens

Telefon: 76 28 60 00
Telefax: 76 28 60 19

E-mail: info@baseerhverv.dk
BASE Erhverv Øst as
Havnevej 7, 2.
4000 Roskilde

Telefon.: 22 63 15 10
Telefax.: 46 38 02 09

E-mail: info@baseerhverv.dk

Aktuelt

POST Danmark - pakkecenter Taulov og København

Sagen nærmer sig nu sin afslutning. Den oprindelige sag er afleveret,og inden dette skete, blev entreprisen udvidet med yderligere rampe/slusehuse i både Taulov og København (Brøndby).

I forbindelse med Post Danmarks ændring af sine distributionsmetoder har BASE Erhverv gennemført opbygning og ændring af 9 stk. slusehuse samt en fordelingsbygning på ca. 350 m2 i Taulov. Sagen indeholder 12 stk. ledhejseporte i Taulov og 4 stk. i København med tilhørende tætninger og signallys.
For energioptimering er der i alle udvidelser udført lysautomatik, automatisk genlukning af porte samt varmetæpper til adskillelse af varme og kolde arealer.

Større tilhørende belægningsområder er tilpasset og omlagt i forbindelse med byggesagen. Grundet overskridelse af maksimal bortledning af regnvand, er der i Taulov udført et faskine-anlæg til opfyldelse af myndighedskrav. De to pakkecentre har været i fuld drift i byggeperioden.

Denendelige aflevering sker tidligere end aftalt, og skyldes ikke mindst det gode samarbejde mellem BASE Erhverv, fagentreprenører, bygherrerådgiver og ost Danmarks byggeledelse.



Nyt pakkecenter til Post Danmark - både i Taulov og København (Brøndby).



Ny portvagt og ny lagerhal til Anstalten ved
Herstedvester/Kriminalforsorgen - Albertslund

BASE Erhverv Øst blev den 30. september 2011 billigst ved licitationen på ny portvagt og ny lagerhal til Anstalten ved Herstedvester. Efter en sparerunde, blev der medio oktober indgået kontrakt på næsten 12 mill. kr. for det næsten 900 m2 store byggeri, fordelt på to etaper.

I starten af november gik vi i gang med at fjerne ca. 30 meter af den ca. 5 meter høje sikringsvæg i beton omkring fængslet for at gøre plads til byggeriet af den nye portvagt. Inden nedrivningen var der etableret en midlertidig sikringsvæg i halvtømmer og krydsfiner og med ”Nato-pigtråd” øverst på indvendig side.

Den nye portvagt skal indeholde et kontrolrum hvorfra adgangen til fængslet styres i dagtimerne, og bliver samtidig den bygning man skal igennem for at komme ind i fængslet, gående eller i bil.

Portvagten bliver forsynet med omfattende elektronisk overvågning og fysisk sikring, bl.a. glasfacader i skudsikkert glas.

Portvagten skal afleveres til foråret, og efter en indkøringsperiode skal den gamle portvagt nedrives, og byggeriet af en ny lagerhal samme sted påbegyndes. På det tidspunkt skal der så fjernes yderligere 35 meter af sikringsvæggen omkring fængslet. Lagerhallen skal afleveres til næste efterår.


 Nedrivning af sikringsvæggen er i gang (set udefra).


 Lidt senere samme sted……….

 
  Sikringsvæggen er fjernet (set fra modsatte side).

  

HECO International A/S i Hedensted

Den 30. november tog HECO International A/S en ny bygning i brug. Administrerende direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, klippede den røde snor sammen med borgmester Kirsten Terkelsen, Hedensted Kommune, og adm. dir. Carsten Steffensen, HECO International A/S.

Med udvidelsen kan HECO International A/S flytte hele råvarelageret og al opskæring/automatsave ud i nybygningen, og får herved frigjort plads til flere arbejdsstationer og robotter til produktionen.

Den nye produktionsbygning er på 453 kvm., og består af råvarelager og opskæring. Stålramme opbygning, betonelementer, skalmuring. Indvendigt er der gjort meget ud af lyddæmpning og flotte overflader med malede konstruktioner, vægge og gulve.

I forbindelse med udbygningen er der etableret gennemgange til den eksisterende produktion og til andre ombygninger.

Byggeriet blev påbegyndt medio maj 2011 – med indvielse den 30. november 2011.

 
Fra v. adm. dir. Carsten Steffensen, adm. dir. Karsten Dybvad og borgmester Kirsten Terkelsen.


Den nye bygning på 453 kvm. vil frigøre plads til flere arbejdsstationer og robotter i produktionen.


Direktør Knud-Erik Kjær (tv) og projektleder, ingeniør Kurt Kjersgaard Hansen, BASE Erhverv as.

 

Triscan A/S i Brabrand

En 1.700 m2 lagerhal for Triscan A/S på Engmarken i Brabrand er afleveret i slutningen af oktober. Trods en meget våd sommer, er arbejderne forløbet som planlagt. Lageret er opført i sorte beton-elementer som tilbygning til Triscans eksisterende lager.

Lageret har plads til cirka 3.350 pallepladser. Det svarer til kapaciteten i virksomhedens to haller i Brabrand. Dermed er det nye lager næsten en fordobling af den eksisterende lager-kapacitet. Højden i den nye hal er indvendig godt 8 meter, og udvendig 9,5 meter.

Triscan A/S har hermed cirka 14.000 m2 lager i Brabrand, Århus og København. I Brabrand er der mulighed for at bygge mere hvis behovet opstår.


Klaus Rønslev takker bygherren og underentreprenørerne for samarbejdet.


Triscan A/S på Engmarken 11 i Brabrand - nyt lager på næsten 1.700 m2 til ca. 3.350 paller.

 

Superdæk Servicecenter i Brabrand

Danmarks største og mest moderne dækcenter blev afleveret til bygherren, Nordisk Dæk Import A/S, den 1. oktober - og den 3. oktober slog det nye dækcenter portene op.

Ved rejsegildet den 14. september sagde René Kristensen, Superdæk Danmark, bl.a.: - Denne afdeling er den 4. i Århus, og den store, flotte bygning på 3.200 m2 er opført i ekspresfart. Dækcentret kan rumme ca. 4.000 sæt kundehjul, og centret er nr. 59 i rækken af Superdæk centre i Danmark. Centret er det største og mest moderne herhjemme. Det kan servicere alt fra personbiler og op til ekstraordinært tunge og lange lastbiler - altså også de ekstraordinært lange - 25 meter - modullastvogne, som der er ca. 450 af i Danmark i øjeblikket.

På vegne af BASE Erhverv as ønskede projektleder Kasper Løvstrup Nielsen NDI og Super Dæk Service tillykke med rejsegildet på byggeriet, der blev påbegyndt i marts. Og den 1. oktober - to uger efter rejsegildet - blev Danmarks største og mest moderne dækcenter så afleveret til bygherren.


Den 3. oktober åbnede portene til Danmarks største og mest moderne dækcenter


René Kristensen, Superdæk Danmark byder velkommen til rejsegildet


Fra rejsegildet


En af hallerne i det 3.200 m2 store dækcenter



Heco A/S i Hedensted - Østjylland

For virksomheden Heco A/S i Hedensted udføres udvidelse af eksisterende produktion og lager.
På pladsen er der nu monteret stålspær - som det fremgår.

 




Post Danmark – Taulov og Brøndby

For Post Danmark udføres ændringer af rampeforhold og tilbygning for nyt sorteringsanlæg i Taulov og Brøndby.

 

 

 

Nyt limlager til Amcor Flexibles A/S, Horsens

Vi har vundet en entreprise, omfattende 300 m2 nyt limlager og ombygning af det eksisterende lager, samt udførelse af udvendig belægning for emballagevirksomheden Amcor Flexibles A/S på Hattingvej i Horsens. Kontrakten blev underskrevet i juli, og arbejdet påbegyndes den 15. september. Projektet skal afleveres til bygherren den 1. februar 2012.